HASSELNØDDER TORRE DEL MELOGRANO

Vi tilbyder også hasselnødder fra Torre del Melograno.

Hasselnøddetræerne har samme vækstbetingelser som oliventræerne. Det eneste vi gør, er at beskære træerne og klippe græsset, vi sprøjter og gøder ikke. Høsten sker ved at vinden blæser nødderne af træerne i slutningen af august. Vi høster tidligt, dvs. vi høster løbende hver lørdag-søndag fra udgangen af august til september – dels for at undgå at der falder regn hvilket gør nødderne fugtige, og undgå at vildsvin, hulepinsvin og egern spiser nødderne. De kan spise op til 70% af høsten.

Det er ret frustrerende, som ejer og hasselnøddebonde, at ligge i tårnet og høre larm fra 10-20 vildvin – der larmer, når de knækker og spiser enorme mængder af hasselnødder. Det holder mig vågen om natten, og jeg har ikke jagttegn!

Der er faktisk tale om hasselnøddetræer – ikke om hasselnøddebuske. Det skyldes at de blev plantet i 1983, og de blev beskåret forkert. En hasselnødplante er normalt en busk med 8-10 skud, men de blev altså i stedet beskåret som et oliventræ. Det ser kønnere ud, og det er unikt, og nødderne er fine, men det har den ulempe, at nu da de er blevet 40 år gamle og meget store, så kan de ikke holde vægten, og en del af træerne knækker i stormvejr.

Vi er begyndt at erstatte de knækkede hasselnøddetræer med nye hasselnøddebuske, hvor rødderne er podet med sort eller hvid trøffel. Det giver en stærkere hasselnøddebusk, og samtidig kan man høste trøfler. Hasselnødderne bliver især solgt til produktion af hasselnødde cremer, som vi ikke selv producer, men som vi forhandler i eget brand. I 2011 startede vi på at sælge hasselnødder til familie og venner sammen med olivenolien, og i dag sælger vi både til lokale grossister og til private. Vi har lært at sortere hasselnødderne, så vi håndvælger den bedste kvalitet og de største hasselnødder til salget til private.

Hasselnødderne leveres i praktiske net på 0,5 kg eller 1 kg.

HASSELNØDDER SHOP

torre del melograno

HISTORIE

TEVERINA HOME